
En historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, der elsker at have det sjovt med historien.
Episodes

Oct 6, 2024
Oct 6, 2024
1hr 10 min
RØDE OKTOBER ER TILBAGE!
Vi lægger stærkt ud med at kigge på huse i Sovjet! Det var ikke ligefrem beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, der prægede boligmassen, men snarere, hvor mange mennesker kan vi presse sammen? Hvor hurtigt og hvor billigt kan vi bygge dem?
Så rejs med os en tur til Sovjet!
Ps. Beklager - Maries lyd er lidt wonky! Hun er med på en telefon-forbindelse af årsager...

Jun 18, 2023
Jun 18, 2023
43 min
Katrine har sat sig ned og lavet en liste over de ledere som har inspireret hende mest. Det har resulteret i et afsnit, hvor vi taler om alle de mest løjerlige lederskikkelser i historien.

Jun 11, 2023
Jun 11, 2023
39 min
Katakomberne i Paris har en rig historie, der strækker sig tilbage til det 18. århundrede. På det tidspunkt var Paris' kirkegårde overfyldte, og der opstod sundhedsrisici og lugtgener i byen på grund af de mange begravelser. Som en løsning på dette problem blev det besluttet at flytte de eksisterende grave til de tomme stenbrud under byen.
Arbejdet med at oprette katakomberne begyndte i 1774 og strakte sig over flere år. Millioner af menneskers knogler blev forsigtigt flyttet fra kirkegårdene til katakomberne. Processen involverede en omhyggelig organisering af knoglerne, hvilket resulterede i de kunstneriske arrangementer, der kan ses i dag.
Under Den Franske Revolution i slutningen af det 18. århundrede blev katakomberne brugt som et sted for anonym massebegravelse for ofrene for revolutionen. Dette tilføjede endnu flere knogler til det allerede imponerende antal i katakomberne.
I de følgende år blev katakomberne ofte besøgt af eventyrlystne kunstnere, forfattere og rejsende, der blev tiltrukket af det mysterium og den gotiske atmosfære, der omgav stedet. I 1860 blev katakomberne officielt åbnet for offentligheden som en turistattraktion, og de har siden tiltrukket millioner af besøgende fra hele verden.
I dag er katakomberne et fascinerende sted at udforske Paris' historie og arkæologi. De tjener som en påmindelse om byens fortid og de mange menneskeliv, der hviler under jorden. Besøgende kan vandre gennem de mørke gangsystemer og betragte de kunstneriske arrangementer af knogler, samtidig med at de beundrer katakombernes unikke atmosfære.

Jun 5, 2023
Jun 5, 2023
41 min
I denne uge tager Katrine og Marie fat i Grundloven og giver den en ægte historisk behandling. Sandheden om Grundloven er beskidt og diskriminerende. Så glæd jer!
God Grundlovsdag.

May 28, 2023
May 28, 2023
44 min
Katrine har lige været igennem en traumatisk oplevelse: hendes bonussøn er blevet konfirmeret.
Som en del af healing-processen taler vi derfor om konfirmationens historie: hvordan den opstod, hvorfor den var så pokkers vigtig for unge mennesker i "de gode gamle dage" og hvordan non-firmationen blev opfundet i København.

May 14, 2023
May 14, 2023
40 min
Vi skal til Mellemamerika, hvor en række store (præ-columbianske) civilisationer dyrkede en helt særlig form for boldspil.
Det var ekstremt populært og underholdning for befolkningen - men (der er altid et men) der var mere på spil end blot at score point.
Vi ser nærmere på det mellemamerikanske boldspil, hvad det gik ud på og hvorfor det var så populært - og så svarer vi på spørgsmålet: var det virkelig et spil på liv og død?

May 7, 2023
May 7, 2023
42 min
Er du træt af padel? Keder du dig til badminton? Eller betaler du også får et medlemskab til Fitness World, som du aldrig bruger?
Måske er det tid til at give din træning lidt ekstra krydderi. Det er nemlig ikke en ny idé at ville holde kroppen fit. I dette afsnit taler vi om både græsk og romersk fitness - og find ud af hvilken ældgammel sportsgren, der kurerer alt fra spedalskhed til luft i maven!

Apr 30, 2023
Apr 30, 2023
50 min
Fik vi din opmærksomhed? Godt.
I den kommende uge er det sidste gang, at vi har fri på Store Bededag (snøft). I den forbindelse dykker vi ned i historien om dengang i 1770, hvor man fjernede ikke én, ikke to, men hele 9 (NI!!) helligdage fra kalenderen.
Og dengang - som i dag - var det faktisk en trussel fra Rusland, som satte gang i det hele.

Apr 16, 2023
Apr 16, 2023
52 min
Den 6. september 1915 var 1. verdenskrig i fuld sving. På østfronten var den tyske hær igang med at slå russerne tilbage og ved Osewiec-fæstningen planlagde de et modbydeligt angreb med giftgas. Det skulle blive et angreb, der gik over i historien.

Apr 2, 2023
Apr 2, 2023
39 min
I dette afsnit taler Katrine og Marie om, hvordan pokker romerne kunne opføre drablige kampe i Colosseum med eksotiske dyr fra fjerne egne... Eller nærmere: hvordan dyr fra fjerne egne endte i Colosseum.
Katrine uddyber desuden hvordan hun ville vinde alle kampe mod alle dyr nogensinde.
