
En historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, der elsker at have det sjovt med historien.
En historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, der elsker at have det sjovt med historien.
Episodes

May 4, 2025
May 4, 2025
47 min
I 1930’ernes USA opstod en bevægelse, der ville erstatte politikere med ingeniører og videnskabsfolk. Technocracy Inc. drømte om et samfund styret af data og effektivitet – uden demokrati. I dette afsnit dykker vi ned i visionen, ideologien og den overraskende folkelige opbakning til en teknokratisk fremtid.
🎧 Lyt med, og få historien om en næsten glemt bevægelse, der - måske - trækker tråde helt ind i nutidens USA.

Apr 13, 2025
The Lavender Panthers
Apr 13, 2025
Apr 13, 2025
34 min
Har du nogensinde tænkt: “Hvad hvis en homoseksuel præst i 70’ernes San Francisco sagde NEJ TAK til homohad – med en selvtægtsgruppe i hælene?”
Nej? Det har vi! 😎
Mød Reverend Ray Broshears – frisindet prædikant, homo-miljøets beskytter og grundlægger af The Lavender Panthers: En lilla sammenslutning af badass LBGTQ-aktivister, der sagde “slå først, bed bagefter”.
👑✨ Vi dykker ned i kampen for retfærdighed – midt i 1970'ernes San Francisco.

Mar 30, 2025
Mar 30, 2025
44 min
En fattig kinesisk skolelærer får et mentalt sammenbrud, møder Gud og Jesus i et syn, og beslutter sig for at... vælte kejseren og starte et nyt himmelsk kongerige.
I dette afsnit tager vi dig med til Kina i midten af 1800-tallet, hvor en selvudnævnt lillebror til Jesus starter et oprør, der ender med at koste op mod 30 millioner mennesker livet. Det er fortællingen om Taiping-oprøret – verdenshistoriens blodigste borgerkrig, som (næsten) ingen i Vesten har hørt om.
Hvorfor gik det så galt? Hvem var Hong Xiuquan? Og hvordan endte kristendom, kejserhad og opium med at kaste et helt imperium ud i kaos? Lyt med og få svar.

Mar 16, 2025
Mar 16, 2025
44 min
I dette afsnit af Historiepodcasten med Katrine og Marie dykker vi ned i livet hos den amerikanske præsident Theodore Roosevelts ældste datter, Alice Roosevelt – en kvinde, der nægtede at blive sat i bås. Med cigaretter på taget af Det Hvide Hus, en kæleslange i tasken og et benhårdt politisk netværk, var Alice både elsket af offentligheden og frygtet af sine fjender. Vi følger hende fra ungdommens narrestreger til den modne kvindes indflydelse i Washington – og spørger: Hvor langt kan man gå uden at blive FOR skandaløs?

Jan 19, 2025
Jan 19, 2025
35 min
BEMÆRK: i begyndelsen er Maries lyd underlig - men hold ud, det bliver godt igen efter 5-ish minutter!
Kan en ost være symbolet på frihed? 🧀 I denne uges afsnit af Historiepodcasten tager vi dig tilbage til 1800-tallets USA, hvor Thomas Jefferson modtog en gave ud over det sædvanlige – en enorm ost på 560 kg! 😲
Hør historien om politisk splittelse, religiøs frihed, og hvorfor en baptistmenighed i Massachusetts mente, at en ost var den perfekte hyldest til den nye præsident.

Jan 5, 2025
Episode 216: Historiens vildeste hvaler
Jan 5, 2025
Jan 5, 2025
48 min
I dette spændende afsnit af Historiepodcasten dykker Katrine og Marie ned i historien om hvaler – fra spækhuggere, der angriber både ud for Gibraltar, til legendariske væsner som Porfirios og Mocha Dick, der har fascineret og skræmt mennesker gennem århundreder.
🌊 Hør mere om:
- Hvordan spækhuggere siden 2020 har forvirret forskere og sat verdens dyreste yachter under angreb.
- Porfirios, en byzantinsk hval, der i 50 år gjorde Konstantinopels skibsfart til et mareridt.
- Mocha Dick, den hvide kaskelothval, der inspirerede Moby Dick og blev en myte blandt Nantuckets hvalfangere.
🐋 Er det myter eller virkelighed?
Vi undersøger historiske beretninger om hvaler, der sænkede skibe, og hvad disse historier fortæller os om menneskets forhold til naturens største væsner. Fra antikke "søuhyrer" til moderne spækhuggere – vi stiller skarpt på, hvordan fascination og frygt for havets kæmper har formet vores forståelse af verden under bølgerne.
🎧 Lyt nu og bliv fanget af historier fra havet, hvor myter og virkelighed kolliderer!

Dec 8, 2024
Dec 8, 2024
53 min
Tag med på en morsom tidsrejse tilbage til Romerriget, hvor vittighederne var lige så skarpe som en gladiators sværd, og humoren bandt folk sammen – eller splittede dem ad!
I hver episode graver vi dybt i antikkens arkiver for at finde de mest underholdende historier, overraskende anekdoter og skandaløse jokes fra historiebøgerne. Lyt med, når vi:
- Afslører Ciceros bedste comebacks, der kunne gøre enhver talkshowvært misundelig.
- Griner (og måske krummer tæer) over verdens ældste "din mor"-joke.
- Og undersøger, om romernes humor kan sige noget om, hvordan de så verden omkring sig.
📜 Historie behøver ikke være kedeligt – især ikke, når romerne står for punchlinen!
Lyt nu og lad Katrine og Marie guide dig gennem antikkens sjoveste øjeblikke med et moderne twist.

Nov 17, 2024
Episode 214: Den franske spion
Nov 17, 2024
Nov 17, 2024
58 min
Dette er den vilde historie om en fransk mand, der endte som en (inkompetent) spion i Maos Kina, hvor intet er som det ser ud. Det er historien om et venskab, der blev en kærlighedshistorie, der blev en skandale.
Den her historie tager mange drejninger, så hold tungen lige i munden!

Nov 3, 2024
Nov 3, 2024
43 min
Charleston 1864. Den amerikanske borgerkrig raser og et nyt våben gør sin entré: en ubåd - den første af sin slags til at sænke et krigsskib.
I denne uge skal vi se nærmere på dette mareridt af et fartøj, hvordan den blev omdrejningspunktet i en historisk begivenhed - og hvordan en ung mand fra Ærø havnede på bunden af havet ud for Amerikas kyst.

Oct 20, 2024
Episode 212: Homo Sovieticus
Oct 20, 2024
Oct 20, 2024
1hr 9 min
Røde oktober fortsætter!
I denne uge kigger vi nærmere på, hvordan de sovjetiske magthavere gerne ville forme de sovjetiske borgere og skabe et helt nyt menneske!
